Jeg er født i 1965 i Karise på Sydøstsjælland.

Mine forældre flyttede nogle få år efter til Hillerød, hvor jeg havde mit første skoleår. Hillerød med det majestætiske Frederiksborg Slot, Slotssøens lille turbåd og uden for byen de store nordsjællandske skove.

I 1973 flyttede familien til Thy. Fra det milde Nordsjælland til det barske og vindblæste Thy.
En spændende og udviklende oplevelse for en nysgerrig knægt.

Søren Vase

Thy var også historie, men ikke mindst natur.  Her voksede jeg op, cyklede i modvind og forundredes over naturens mirakler. Særligt satte skoleinspektør Søren Vase på Koldby Skole, sig uudslettelige spor som den store fortæller og naturelsker. Søren Vase har skrevet flere bøger om jagt og friluftsliv. Havde vi Søren Vase som vikar, skulle vi bare give et enkelt stikord, så blev resten af timen forvandlet til ‘fortællertime’ om lystfiskeri, jagt og ikke mindst Mikkelræv. Søren Vase havde en fritidsejendom ude i klitplantagerne mod vest. Her inviterede han en bilfuld elever med ud en gang imellem, med undskyldningen for, at vi skulle plante træer (mod betaling, selvsagt). Så plantede vi træer en times tid, fik en sodavand, og så gik vi en lang tur. Fandt spor. Botaniserede. Lyttede efter fugle… og så, så vi altid noget ekstraordinært! Jeg vil påstå, at Søren Vase gav mig de natur-opmærksomme-øjne, som altid vil se mere end bare et landskab.

Fritiden blev derudover brugt på cykelture rundt i omegnen, at hjælpe til hos lokale landmænd og læse de klassiske drengebøger, som man nu skulle have læst dengang.

I 8. klasse kom jeg på efterskole og fik prøvet kræfter med livet hjemmefra. Dertil sang og musik og ikke mindst den dannelse, som efterskolelivet giver. Fortællertimerne står her som store, lysende øjeblikke, med særlig fokus på introduktionen til Tolkiens univers igennem “Hobbitten”.

Siden gik turen til Gråsten og Sønderjylland. En guldgrube af historiske vingesus, venskaber og eventyr.
Særligt var indblikket i det dansk/tyske ’samlivsforhold’ af livsopdragende karakter. Så store spændinger, så store udfordringer og alligevel så stor gensidig respekt og forståelse. Her i Sønderjylland begyndte jeg min gartneruddannelse, som jeg siden fortsatte i Odense, hvor jeg mødte min langelandske kone Dorthe.

Og så tog tingene fart. Vi blev gift og fik vores fire børn i henholdsvis Holbæk, Odense, Rønne og Grindsted. Det indikere en vis flytteaktivitet, og ja, vi føler os godt hjemme i Danmark og føler, vi har tilknytning til de fleste egne af landet.

En mere uddybende CV omkring arbejdslivet kan ses på min Linkedin profil